Beskrivelse
Det tamme æsel stammer fra det afrikanske æsel. Det tåler høje temperaturer og stiller kun små krav til kost. Det beskrives ofte som stædigt, når det pludseligt stopper op – tilsyneladende uden grund – og nægter at fortsætte. Det er dog ikke sandt. Æslet kan ikke løb så hurtigt som hesten, så det ville være tåbeligt af det at forsøge at flygte i panik i farlige situationer. Det prøver derfor først at finde ud af, om det er i fare, og hvis det er tilfældet, hvad der så er den bedste flugtvej.